Tre korte “sprints” om dagen har kæmpe effekt på sundheden
Det har længe været kendt, at intensiteten af den fysiske aktivitet har stor betydning for sundheden. Jo højere intensitet desto mindre tid skal man bruge på at løfte sundheden. Et nyt studie fra England udgivet i selveste Nature overrasker mht. hvor få minutter med “høj” intensitet om dagen, der skal til for at løfte sundheden markant hos inaktive.
Kun 3 x 1-2 min
I undersøgelsen fra UK Biobank blev sammenhængen mellem korte udbrud af fysisk aktivitet med høj intensitet i løbet af dagen f.eks. trappegang eller rask gang efter bussen og risikoen for at dø undersøgt nærmere. De fulgte 25.241 ikke-motionister (gennemsnitsalder 61,8 år, 14.178 kvinder/11.063 mænd) over en periode på 6,9 år. Normalt i befolkningsundersøgelser bliver den fysiske aktivitet undersøgt vha. spørgeskemaer dvs. folk gætter på mængde og intensitet men i denne undersøgelse blev alle deltagerne udstyret med en motionstracker/accelerometer, hvilket giver et ret præcist billede af deres fysiske aktivitet.
De deltagere som i løbet af deres inaktive hverdag havde tre korte udbrud af fysisk aktivitet med høj intensitet af bare 1-2 min varighed pr. gang oplevelede en reduktion på hele 38 %-40 % i riskoen for at dø af sygdom.
Min kommentar
Hvis du ikke har tid til at træne eller nå 10.000 skridt om dagen, så kan du vinde utroligt meget ved at indtænke minimum tre ture på trapperne af 1-2 min varighed eller tilsvarende tid med meget rask gang. Du kunne f.eks. indtænkes med en aktiv pause eller når du skal til og fra bilen eller offentlig tranport. Så op med tempoet i ca. to min. Det vil være en supergod investering i din sundhed såfremt at du er inaktiv. Mangel på tid er ikke en udfordring her.
Ref. Nature Medicine volume 28, pages2521–2529 (2022)