Indlæg

Brevkassen – punkttræning

Hej Henrik

Jeg bøvler med meget fedt omkring hofterne og maven, og vil høre om du har nogle gode øvelser til at fjerne fedtet?

MVH Christina

Hej Christina, og tak for dit spørgsmål.

Jeg får ofte spørgsmål som “Kan jeg tabe mig på maven ved at lave mavebøjninger, eller bagdelen når jeg laver squats?”

Desværre fungerer det ikke sådan. Begrebet punkttræning eller punktslankning henviser til den idé, at man ved at træne en bestemt muskelgruppe, kan reducere fedtet lige i det område man træner. Så ideen om at mavebøjninger fjerner fedtet på maven.

Når jeg siger at punktslankning ikke virker, hænger det sammen med, at blodforsyningen til henholdsvis en muskel og det fedt, der ligger over den, er helt adskilt. Så det fedt, musklen forbrænder under arbejde, kommer fra hele kroppen generelt.

Uanset hvor meget musklen arbejder, så henter den altså ikke mere fedt fra depoterne, der ligger lige over den, desværre!

Derfor skal du styrketræne, når du skal tabe dig

Styrketræning er vigtigt ved vægttab

Styrketræning bliver generelt overset i forbindelse med vægttab, men den er en vigtig del af en fysiologisk optimal vægttabsstrategi.

Styrketræning og vægttabDu taber din muskelmasse

Når kroppen går på slankekur/energiunderskud, bliver der ikke alene tæret på fedtdepoterne, men også på muskelmassen (kroppens næststørste energidepot) medmindre man styrketræner. Taber man sig udelukkende vha. spise mindre og uden nogen former for kondi- eller styrketræning, er det farvel til rigtig meget muskelmasse. Konditionstræning kan dæmme noget op for dette tab, mens styrketræning i de fleste tilfælde kan stoppe det. Utrænede overvægtige kan faktisk øge muskelmassen, samtidig med at de taber fedt.

Muskelmassen er vigtig

Det er ikke godt at miste muskelmasse. Man blive slappere, hvilket bl.a. også går udover energiforbruget til styrketræning. Hvileforbrændingen bliver mindre (gør det sværere at tabe sig og holde vægten) og sundheden får også et hak nedad.

Efterforbrændingen kan være fantastisk

Styrketræning medfører under træningen et moderat energiforbrug, men indrages efterforbrændingen kan det totale energiforbrug blive ganske højt. Studier har vist, at den kan være forhøjet i op til 48 timer og måske endda endnu længere. Der har været rapporteret om en samlet efterforbrænding på 3- 800 kcal ved meget hård styrketræning hos utrænede, hvilket er højere end observeret ved intens konditionstræning. Lægges efterforbrændingen sammen med forbrændingen under træning, kan det matche en rigtig hård time med konditionstræning. Desværre ser efterforbrændingen ud til at blive mindre jo mere veltrænet man er mht styrketræning.

Sådan skal du gøre

Nedenstående retningslinjer er som minimum nødvendige, hvis du ønsker at opnå en stor efterforbrænding efter styrketræning

  • Hele kroppen skal trænes på en gang (2-3 gange om ugen)
  • 10 øvelser med 3 sæt i hver
  • 8 – 12 reps i hvert sæt
  • 1 min. pause mellem sættene
  • Kør til udmattelse i hvert sæt
  • Fokus basisøvelserne hvor at mange muskler bliver trænet på en gang.
  • Minimum 2 ben-øvelser

Husk at den bedste motion er den der bliver gjort. Er styrketræning ikke dig eller har du ikke mulighed for det, kan du sagtens få et sundt og effektivt vægttab så længe at du laver en eller anden form for træning.

Kvinder – bare rolig

Min erfaring siger mig, at mange kvinder afholder sig fra styrketræning, fordi de er bange for at blive for store. Vægttab eller ej så vågner man ikke op søndag morgen med franskbrød under armen og store ben. Så hurtigt går det (desværre) slet ikke under vægttab, og opbygningen af muskelmasse bliver normalt heller ikke specielt stor hos kvinder. Hvis du som kvinde øger din muskelmasse med mere end et kilo over en 3 mdr. periode med energiunderskud, skal du rent faktisk betegne dig som heldig. Husk, at muskelmassen er med til at stramme dig op!

God træning!

P.s.: Mangler du et et træningsprogram til optimal fedtforbrænding, kan du altid tjekke træningsprogrammer i shoppen.

Skal du løbe eller løfte jern først?

Når man laver både styrke- og konditionstræning i samme træningspas (f.eks. 30 min kondi efterfulgt af 30 min styrketræning), er det så bedst at starte med kondi-delen først eller omvendt?

hvad er bedst? at starte med kondition eller styrketræning?

Kombination af styrke- og konditionstræning er en god idé
Mange mennesker er i fitnesscentret to til fire gange om ugen med et mål om at forbedre den generelle sundhed og/eller tabe nogle kg. Med to til fire gange om ugen, vil det i den sammenhæng være en rigtig god idé at kombinere både styrke- og konditionstræning hver gang for at få størst muligt udbytte på både kondition, styrke, muskelmasse og sundhed på en gang.  Har du andre mål end sundhed og vægttab f.eks. øget muskelmasse skal der prioriteres anderledes, men det er en helt anden snakJ

Hvad er bedst at starte og slutte med?
Der findes ikke mange undersøgelser, der har set på rækkefølgens indflydelse på resultatet. I to nyere undersøgelser fandt de ingen betydning af rækkefølgen . I det ene studie trænede 23 utrænede kvinder 4 x 1 time om ugen (30 min kondi og 30 min styrke pr gang). Den ene halvdel startede med konditionstræning efterfulgt af styrketræning mens den anden gjorde det omvendt. Efter 8 uger var fremgangen i muskelmasse, kondition og styrke identisk.

I det andet studie på 29 i forvejen fysisk aktive mænd i en lignende forsøgsopsætning over 24 uger fandt forskerne heller  ingen forskel i styrke- eller kondition mellem de to grupper.

Måske er det bedre at mixe?
I en undersøgelse fra 2008 blev en gruppe utrænede kvinder sat til at mixe styrke- og konditionstræningen således at de hele tiden (1 t 15 min) roterede mellem et sæt styrketræning og et minuts løb med høj intensitet på løbebånd – altså en form for stationstræning. I denne undersøgelse gav det bedre resultater end at adskille kondi- og styrke fuldstændigt i træningspasset. Personligt undrer det mig dog, at der var en forskel, og forskerne bag undersøgelsen havde dog heller ikke nogen forklaring på dette.

Min anbefaling
Du skal ikke bekymre dig så meget om rækkefølgen. Gør det som du er mest motiveret for. Det giver på den lange bane, det bedste resultat.

 

God træning

Referencer
J Strength Cond Res 28(7): 1937–1945, 2014
J Strength Cond Res 22(5): 1487–1502, 2008
Eur J Appl Physiol (2014) 114:867–880

 

Stenalderkost – en døgnflue

På det seneste har jeg fået en del henvendelser vedr min holdning til stenalderkosten. Derfor handler denne blogpost om dette. Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at der er masser af gode budskaber i stenalderkosten som f.eks. ikke spise forarbejdet mad, masser af grønt, masser af fisk, magert kød osv, men…..

Kun en døgnflue
Jeg har været i fitness/sundhed og vægttabsbranchen i ca 15 år og jævnligt kommer der nye kosttrends fra udlandet, som historisk set forsvinder igen, og det vil stenalderkosten med stor sandsynlighed også gøre. Der går måske et par år, så kommer der en ny trend. Hvem husker ikke Atkins, South Beach, Fit for life, Raw osv?

Giver fine vægttab
Sammenligner man stenalderkosten med Verdens Bedste Kur, er jeg ikke meget i tvivl om, at stenalderkosten vil vinde, når det kommer til vægttab – ihvertfald på den korte bane. Det vil Dukan-diæten og andre meget proteinrige diæter nok også. Spørgsmålet er bare om de er langtidsholdbare dvs om den brede befolkning vil/kan blive ved med at følge dem.

Selvfølgelig får folk mere energi
Man har hørt masser af historier om, at folk får mere energi og måske taber sig af at springe på stenalderkosten, men hovedårsagen er sandsynligvis, at de kommer fra usunde kostvaner til noget som er betydeligt sundere. Fornemmelsen af mere energi bliver naturligvis endnu større, hvis der sammen med kostomlægningen påbegyndes træning.

10.000 år tæller også
En af argumenterne for stenalderkosten er, at kroppen er designet til at spise stenalderkost, vrøvl! Hvem skulle have designet stenaldermanden? Vi kan mere tale om en tilpasning til omgivelserne. Dermed ikke sagt at vi ikke kan spise andre ting. Husk at der siden bondesamfundet for 10.000 år siden har været 150 -200 generationer og det vil alt andet lige også være tid nok til at give visse genetiske tilpasninger.  Tag f.eks. danskernes tolerance overfor mælk. Det er ikke mere end 10.000 år siden vi begyndte at malke køer.

Bliver aldrig officielle anbefalinger
Stenalderkosten bliver aldrig de officielle anbefalinger. Det er der simpelthen for lidt evidens bag. Man kan ikke bygge officielle kostråd til en hel befolkning på antagelser og tanker om, hvordan en hulemand måske har levet.

Hvem vil i øvrigt være en hulemand?
Hulemanden var stor, stærk og sund. Set med mine fysiologiske briller var hulemanden temmelig ude af form. Han trænede ikke regelmæssigt kondi- eller styrketræning og fik desuden ganske få kalorier. Det kommer der ikke meget supermand ud af. Jeg kan ikke forestille mig at han i løbet af dagen fik pulsen specielt højt op. Hvorfor skulle han det? Alt tyder på at han var Ikke den hurtigste mand i skoven eller på marken, tværtimod. Dvs at når han skulle på jagt, løb han ikke dyrene op og kæmpede med dem. Hvilket dyr kan du fange? Han lå stensikkert på lur og ventede eller de jagede måske i flok. Fiskeri og bærplukning får heller ikke rigtig pulsen op. Prøv f.eks. at tjekke kropsbygningen på de stammer rundt omkring i verden, som stadig lever meget primitivt. Hulemanden blev heller ikke særlig gammel – cirka 30 år i snit, og man kan ikke sige at kosten gjorde ham gammel, selv om dødsårsagerne dengang nok ikke var hjertekarsygdom, kræft osv.

Vigtigt med nytænkere
Det er nødvendigt med kritikere og ”nytænkere” for at finde frem til de vise sten. Hvis ikke der er nogen som stiller spørgsmål, kommer der sjældent en forandring. Det er bl.a. årsagen til at de nuværende kostråd er i gang med at blive revideret. Det er godt, at der f.eks. er forskere og andre der stiller sig tvivlende overfor f.eks. Arne Astrup og andre forskeres resultater. Ellers får vi aldrig den vigtige debat.

Lad mig igen slå fast at der er mange af gode ting ved hulemandskosten, men jeg synes også man skal passe på med at hype den så meget, på så løst et grundlag

Optimal fedtforbrænding – sådan gør du!

Fysisk aktivitet og fedtforbrænding

Træning og generel fysisk aktivitet er uundgåeligt, hvis du gerne vil have et sundt og effektivt vægttab. Træning og vægttab er omgivet med masser af myter. I dette blogindlæg vil jeg fortælle, hvad du skal fokusere på for at opnå en god fedtforbrænding.Fysisk aktivitet er uundgåeligt for optimal fedtforbrændning

Det er meget simpelt

Træning og vægttab handler først og fremmest om at få forbrændt så mange kalorier som overhovedet muligt. Jo mere du forbrænder i forhold til din kalorieindtagelse, desto hurtigere vil du tabe dig. Alt tæller. Det er fysikkens love, og dem kan man ikke komme uden om – heller ikke ved fedtforbrænding.

Høj puls

Udbyttet af din træning bliver størst, hvis den også indeholder høj intensitet, dvs. hvor pulsen kommer rigtig højt op. Træningseffekten og antal kalorier forbrændt pr. sekund er størst med høj intensitet.

Før i tiden talte man om en fedtforbrændings-zone, men det er nonsens og holder ikke længere. Hvor høj puls, hvor længe, hvor meget og hvor ofte afhænger bl.a. af, hvor meget tid du har til rådighed og dit udgangspunkt.

Husk styrketræning

Styrketræning er en rigtig god idé, hvis du vil tabe dig. Ved at inddrage den, kan du minimere risikoen for at tabe muskelmasse under dit vægttab. Du kan måske endda øge den. Derudover er det også muligt at forbrænde en masse kalorier vha. af styrketræning, bl.a. pga. en lang efterforbrænding.

Hvis du laver styrketræning som en del af din vægttabs-strategi, så sørg for, at du minimum træner 2 gange om ugen og presser dig selv hver gang, dvs. kør til udmattelse i hvert sæt.

Styrketræning er en god idé for optimal fedtforbrænding.Træning – hvor meget skal der trænes?

Et af de spørgsmål, jeg ofte får, er, om jeg ikke kan fortælle, hvor meget træning, der skal til, for at tabe x antal kilo. Desværre er det ikke nemt, da det naturligvis afhænger af, hvad og hvor meget folk spiser, småbevægelserne i hverdagen (NEAT), deres fysisk form og hvor hurtigt de vil tabe sig.

Derfor er mit korte ”standardsvar”, at de til at starte med skal overholde Sundhedsstyrelsens minimumsanbefalinger på 30 min. motion af moderat intensitet hver dag plus 2 x 20 min om ugen med høj intensitet (se Sundhedsstyrelsens hjemmeside for alle detaljer).

Alt udover giver en større træningseffekt og et større vægttab, hvis kalorieindtagelsen ellers holdes konstant. Så kan folk selv bestemme, hvor hurtigt de vil gå frem.

Den bedste motion er den, der bliver gjort

Vigtigst af alt er, at du først og fremmest laver den motionsform, du synes er sjovest og med den intensitet, der passer dig bedst. Ellers bliver det aldrig til en del af en sund livsstil. Set i det lys, kan man sige, at intensitet, type af træning og varighed har anden prioritet. Eksperimenter gerne og giv det en chance mht. andre motionsformer og det med at skrue op for intensiteten – det kunne jo være, du kunne lide det! 🙂

 

Mit styrketræningsprogram

I dette blogindlæg vil jeg vise det styrketræningsprogram, jeg følger på nuværende tidspunkt, og med udgangspunkt i det give tips til, hvordan man får mest ud af styrketræningen.

Udgangspunktet

Alle gode styrketræningsprogrammer tager primært udgangspunkt i målsætning, form/status, tid til rådighed, anden træning og erfaring.

Mit udgangspunkt:

Alder: 38 år
Målsætning: større muskler og samtidig eksplosiv muskelstyrke (primært ben) til fodbold (absolut amatørniveau). Det er to forskellige mål, der konflikter lidt.
Form: God – alt er relativt 🙂
Erfaring: Kan udføre de fleste øvelser med sikker teknik
Status: Sommerpause fra bold. Skal være klar medio august. Skadesfri. Har kørt meget tungt indtil nu.
Tid: 3 x 1 time om ugen til rådighed til styrke (kondi er udover)

Styrketræningsprogram

Pga. tidsfaktoren (3/uge) træner jeg et helkrops-program hver gang. Havde jeg haft en dag mere til rådighed, var programmet blevet splittet op over to dage (overkrop/underkrop). Nedenstående er uden opvarmningssæt.

Jumpsquats 3 x 4 reps med 20-60 % af maks. dvs. ikke til udmattelseArnold Schwarzenegger
Dødløft 3 x 10 reps til udmattelse
Bænkpres 4 x 10 reps til udmattelse
Pull ups 4 x 10 reps til udmattelse
Lunges 3 x 10 reps til udmattelse
Skulderpres 4 x 10 reps til udmattelse
Row 4 x 10 reps til udmattelse
Haser 4 x 10 reps til udmattelse
Diverse mave-/core-øvelser med kropsvægt

Pause mellem sæt 1-2 min. Har jeg travlt, sættes pausen ned og laver en form for stationstræning med 2-4 øvelser.

Sørg for at der er ”muskelbalance” i programmet, så du minimerer risikoen for skader. Alle sider skal trænes lige meget. Jeg har valgt frivægt pga. større funktionalitet. Rækkefølgen kan variere efter travlheden i fitnesscentret, men ellers de største muskelgrupper eller højprioritets-øvelser først. Jeg supplerer med lidt sprint- og springtræning i forbindelse med konditræningen.

Vigtige elementer i et succesfuldt forløb

Man må ALDRIG følge det samme styrketræningsprogram hele tiden, da formen relativt hurtigt vil stagnere. Progression i intensitet, træningsvolumen (øvelser x sæt) og variation skal være systematisk indtænkt alt afhængig af mål og udgangspunkt. Varier fx intensiteten hver 3-6 uge (makrocyklus) og evt. øvelsesvalg efter 3-4 makrocykluser. Der er uendelig mange måder at lave progression og variation på. Det er en af dem.

For mit vedkommende ændrer jeg intensiteten her anden uge frem mod sæsonstart medio august, så jeg ender på 2-4 reps, og derefter står den på vedligeholdelse frem mod vinterpausen.

Evig succes

En af den personlige træners vigtigste egenskaber er at kunne evaluere, justere og implementere løbende. Bliver det sat i system og gjort korrekt, er du godt på vej mod målet. Det er standard projektstyring. 🙂

Hvordan ser dit program ud? Skriv det gerne i kommentarfeltet. 🙂

Fit på 45 minutter

Med bare 3 x 45 min om ugen til træning, kan du faktisk komme i en rigtig fornuftig form både mht større muskler, styrke og kondition. Effekten vil være størst, hvis du i forvejen er utrænet.

Intensiteten er altafgørende
Programmet består af styrke- og konditionstræning. Der er sat 25 min af til styrketræning og 20 min af til konditionstræning. Med så kort tid til rådighed er der ikke tid til at ”slappe af”. Altså ingen lange pauser. Intensiteten er alfa og omega for træningsudbyttet. Hvis du ikke har tid til at træne 45 min i træk, kan du bare dele programmet op over 6 dage, således at du skiftevis træner 20 min løb og 25 styrke.

Programmet
Kondidelen (ca. 20 min)
Dag 1:  6 min opvarmning og 4 intervaller a 3 min. Pause 1 min
Dag 2:  6 min opvarmning og 14 min løb så langt du kan
Dag 3:  6 min opvarmning og 8 intervaller a 1 min. Pause 1 min

(Hvis du er helt utrænet, så starte de første uger med 20 min kontinuerligt løb alle tre dagen inden du slår over i den høje intensitet og lyt ellers til din krop mht ømhed osv)

Styrkedelen (ca. 25 min)
Benpres: 3 x 12 reps til udmattelse
Træk til bryst: 3 x 12 reps til udmattelse 
Brystpres: 3 x 12 reps til udmattelse
Planken : 2 min til udmattelse
Rygbøjninger: 3 x 15 reps til udmattelse

Max 1 min pause mellem sættene. Lav evt træningen som cirkeltræning med endnu kortere pauser. Maskinerne kan skiftes ud med fri vægt, det vil gøre dit program mere funktionelt/overførbart til dagligdagen

Følg denne progression i styrkeprogrammet: uge 1- 4: 12 reps til udmattelse, uge 5:-8 10 reps til udmattelse, uge 9:-12 8 reps til udmattelse (start evt forfra efter de 12 uger og evt skift ud i øvelserne alt afhængig af hvad du er mest motiveret for)

Hvis du kun har 2 x 45 min
Hvis du kommer ind i en travl periode så trap evt ned til 2 x 45 min om ugen. Det vil holde formen ved lige i den travle periode og endda give fremgang, hvis du er helt utrænet.

Efter 3 mdr med ovenstående program, bør du gøre status og finde ud af hvad næste skridt skal være.

God fornøjelse

 

 

 

 

Min morgenmad i dag

Efter de seneste indlæg om morgenmad, har jeg fået et spørgsmål om, hvad jeg spiser til morgenmad. Her er hvad jeg fik til morgenmad i dag (varierer lidt fra dag til dag).

Lidt baggrundsinfo
Jeg afvejer normalt ikke min morgenmad, da jeg har en rimelig god idé mht indhold af energi, proteiner, kostfibre, fedt og kulhydrater, men i dagens anledning gjorde jeg det.

Nedenstående morgenmad skal ses i lyset af at jeg er 191 cm, 91 kg og går en lidt inaktiv dag i møde, men er normalt rimelig fysisk aktiv. Derudover er jeg ved at ”trimme” kroppen en lille bitte smule til sommeren, så jeg sigter efter et mindre kalorieunderskud når dagen er omme. Jeg har absolut ikke behov for at tabe mig, da jeg sundhedsmæssigt set er slank nok, men der går altid lidt ”nørd” i den, når sommeren nærmer sig:-)

Indhold af morgenmaden
40 g Havregryn
40 g Fibersund -indholder primært tørrede dadler (50 %) og hvedeklid (46 %)
10 g mandler
15 g rosiner
350 g skyr (rørt op med vand)

Totalindhold
Energi              Protein            Kulhydrat           Fedt             Kostfibre
538 kcal              46 g                  65 g                   7,6 g              18,6 g

(i perioder uden kalorieunderskud og med større mængder konditræning øger jeg mængden af havregryn plus halv banan og en appelsin)

Dertil et glas vand og en stor kop sort filterkaffe – og nogle gange 25 g 70 % mørk chokolade til kaffen:-)). Det er bare en fantastisk kombi og lææger en dæmper på min meget store søde tand:-)

Et par kommentarer til min morgenmad
Proteinindholdet er relativ højt i forhold til antal kalorier. Det skyldes deres betydning for træningen, mæthedsværdi osv, og dem skærer jeg ikke ned på i en periode med kalorieunderskud. De normale anbefalinger mht kostfibre siger 25-35 g/dag og så er de 18,6 g en rigtig god start. Kostfibrene kommer primært fra de ekstremt fiberrige hvedeklid. Måske lidt for meget rosiner+dadler, men det giver en god sødme og er bedre end at komme bordsukker på. Man kan sige meget mere mht fedt, typen af kulhydrater, vitaminer, mineraler osv, men sætter grænsen her. Det daglige energiforbrug for inaktiv mand og kvinde ligger hhv på 2500 og 2000 kcal (tommelfingerregel) og et mættende og ernæringsrigtigt morgenmåltid på 500 kcal er derfor ikke helt ved siden af, hvis man ønsker at holde vægten.

Husk at morgenmaden altid skal ses i forhold til hvad du ellers får at spise i løbet af dagen, aktivitetsniveau, alder, vægt og køn.

 

85 km cykling og en big mac menu

Nogen gange bliver jeg selv lidt overrasket, når jeg ser hvor meget, man skal lave for at forbrænde en stor big mac menu med det hele.

85 km cykling = Big Mac Menu
Da jeg i eftermiddags uploadede mine pulsdata, kunne jeg se ,at de ca. 85 km  jeg cyklede i løbet af man- og tirsdagen i roligt tempo (transport i forbindelse med jobbet) gav ca. 1600 kcal (kalorier) på kaloriekontoen. Jeg tænkte straks “herligt, så kan jeg spise lidt mere”:-) Men af en eller anden årsag blev jeg lidt “skræmt” og overrasket (burde ikke blive det) over at det svarede til ca. en stor big mac + stor pomfrittes og dip + stor milkshake. Det sætter tingene i relief og understreger at man virkelig skal være opmærksom på hvor tit der indtages junkfood – specielt hvis man er inaktiv.

Max 2000 kcal
Som inaktiv kvinde og mand er energibehovet hhv 2000 og 2500 kcal om dagen (generel tommelfingerregel). Hvis man i løbet af dagen spiser en stor Big Mac menu (med dårligt mæthedeffekt, næringsværdi osv) , er “kaloriekvoten” for dagen derfor næsten opbrugt. Med andre ord hvis man er inaktiv, så skal man være ops på sin kost da man nemt kommer i kalorieplus (=tage fedt på) . Dvs at der altså IKKE er “råd” til regelmæssig junkfood hvis vægten skal holdes stabil.

Hvor tit får du junkfood? 

Din morgenmad snyder dig, del 3 (den sidste)

Den sidste i rækken af morgenmadsprodukter, er på en måde også den værste. Ikke fordi at det er det mest usunde af de tre eksempler (langt fra), men fordi det i følge mig bevidst ”snyder” i pæn stor stil.

En ulv i fåreklæder
Kellogs All Bran Regular tager prisen for den ”frækkeste” indpakning. Pakken udstråler sundhed, fitness og lokker med et højt fiber indhold. Det ligner den ideelle morgenmad, men den er desværre også proppet med sukker – den skal jo også smage godt! Når man køber coco pops, kan man se at det ikke er jordens sundeste morgenmad. Indpakningen narrer dig ikke her. Men det synes jeg den gør, når du ser på All Bran Regular. 

Ingredienserne
De to hovedingredienser fuldkornshvede og hvedeklid (hvilket som udgangspunkt er glimrende), er opgivet med deres procentdel på hhv 57 og 21 %, men den trejdestørste ingrediens; sukker har de sjovt nok ikke sat procenter på – hvorfor mon? Vi får svaret i næringsindholdet: sukkerarter 20 g pr 100 g All Bran Regular. Det er ikke godt nok, og slet ikke med den indpakning. Det skal dog nævnes at fiber og proteinindhold er ganske glimrende, og produktet er da også bedre end coco pops og den fedtfattige yoghurt. Havregryn er altid et godt alt
ernativ.