Indlæg

Sommerens kalorielette grillvalg

Jeg sammenligner to forskellige grillmenuer, du vil blive overrasket over den sundhedsmæssige forskel!

Begge menuer indeholder samme mængde mad, bare forskellige valg.

  • Menu 1 består af 180 gram (2 stk.) pølser, 100 gram almindelig kartoffelsalat, 100 gram hvidløgsflute og en halv liter cola
  • Menu 2 består af 180 gram BBQ marinerede kyllingespyd, 100 gram kartoffelsalat (med creme fraiche), 150 gram salat med dressing og en halv liter cola light.

Både menu 1 & 2 indeholder 180 gram kød, 100 gram kartoffelsalat og en halv liter cola. Menu 2 indeholder en salat som tilbehør, hvor der i menu 1 serveres flute. De to menuer er ikke ekstremt forskellige i indhold, men de er meget forskellige i næringsindhold, som det ses af skemaet.

Menu 1

Menu 2

Kalorier

983

390,5

Fedt

60,8 g

17,4 g

Sukker

56 g

3,8 g

Salt

6,5 g

2,3 g

Som det ses i skemaet er der kæmpe stor forskel på næringsindholdet af de to menuer. Det kan altså godt betale sig, at bytte nogle af grill-klassikerne ud med et lettere alternativ, hvis sommeren står på grillaftener flere dage i ugen.

5 gode råd
Du kan gøre dine grillaftener mere kalorielette med disse 5 enkelte råd.

  1. Vælg mere fedtfattigt kød og lav i stedet en lækker marinade for at gøre kødet smagfuldt
  2. Husk det grønne tilbehør
  3. Spis fuldkornsbrød, hvis du ønsker brød til grillmaden
  4. Spis mindre portioner
  5. Undgå de sukker- og alkoholholdige drikke i alt for store mængder

Er faste sundt?

Hej Nina og tusind tak for dit spørgsmål.

8-timerskuren og faste generelt, er på lige fod med de fleste andre kure fine, hvis du kan holde dig til “kuren”.

Vægttab handler overordnet omkring kalorieunderskud. Så er det igennem faste, at du bedst kan opnå kalorieunderskuddet, er det en god metode for dig, og du vil højst sandsynligt tabe dig.

I forhold til sundhedsmæssige fordele, er faste ikke sundere end normalt kalorieunderskud fordelt ud over dagen.

Helt generelt vil jeg slå fast, at hvis du skal tabe dig mange kilo, og dit vægttab skal være varigt, så skal der en livsstilsændring til.