Indlæg

Det her spiser jeg lige nu – ned i fedtprocent og større muskler:-)

Jeg får ofte spørgsmål til min kost og træning. Her er derfor et eksempel på en enkelt træningsdag. Målet er at smide et par kilo fedt og som minimum holde på muskelmassen. På grund af et lidt for travlt efterår-vinter-2015 røg der lige et par ekstra kilo på. Travheden gik udover energiforbruget (sad meget i bilen) og træningen. Nu skal jeg tilbage igen.

Mine tal
Jeg er 42 år, 191 cm, træner typisk 5 gange om ugen skiftevis kondi og styrketræning. Dertil kommer der småbevægelser (cykling og gang) som afhænger meget af, hvor meget jeg sidder i bilen. Men minimum 7000 skridt.Skærmbillede 2016-03-07 kl. 09.20.05

Kosten
Nedenstående er et udsnit for en enkelt dag. Læs følgende kommentarer inden du ser på planen:
1. Mit kalorieunderskud ligger på 500-1000 kcal pr dag – alt afhængig af om det er en træningsdag.
2. I kalorieunderskud er mit mål +2,0 g protein/kg/dag.
3. En jævn fordeling af proteiner ud over dagen ca. hver 3. time og med minimum 25 g protein pr måltid Læs mere

Frugtsalat – en god start på dagen!

Frugtsalat til morgen kan faktisk være en ganske glimrende start på dagen, og rent faktisk er det min favoritmorgenmad i øjeblikket.

Det skal smage godt
Mit mål er at få en morgenmad, jeg kan lide som samtidig er sund, mætter godt og har et højt proteinindhold. Mit fokus på proteinindholdet skyldes primært, at jeg som fysisk aktiv (styrketræning og kondi) har et øget proteinbehov. Her går jeg ikke på kompromis, da jeg gerne vil have det optimale udbytte af træningen.

Indhold
Min morgenmad består som udgangspunkt af skyr, æble, pære, mandler, banan, rosiner, havregryn og lidt mælk (se billede). Jeg blander mælk (eller vand) i for konsistensen skyld og hvis jeg gerne vil have flere havregryn i. Et par kommentarer til nedenstående eksempel:

1. Proteinindholdet er fint. Jeg mangler bare +100 g resten af dagen for at være på den sikre side (-1,5 – 1,7 g pr kg kropsvægt)
2. Fiber-, fedt- og D-vitaminindholdet er måske lidt bagefter, men det bliver “indhentet” i løbet af dagen f.eks. med en sild på rugbrød til frokost.
3. Kalorieindholdet er ikke superhøjt i dette eksempel, men det er taget fra en dag, hvor jeg er inaktiv og ikke har lavet de store mængder træning sent dagen før.

Skærmbillede 2013-02-05 kl. 10.45.42

Masser af variationsmuligheder
Jeg holder mig sjældent til ovenstående sammensætning. Alt afhængig af humøret, sult, behov osv varierer mængderne, typerne af frugt og cerealier.

Resten af dagen
Jeg tager typisk nogle skiver rugbrød til frokost  og så er dagens kostfibre-ration ved at være dækket ind – hvis man ellers tænker i de baner. Til aften er det primært kød og grøntsager, men der er absolut også plads til pasta, ris kartofler og sovs. Dertil kommer diverse mellemmåltider i løbet af dagen, som kan være frugt, grøntsager, rugbrød med pålæg osv. Jeg tænker sjældent på kalorier men har fokus på at stoppe, når jeg ikke er sulten længere. Det er kun, når sommerferien nærmer sig, at jeg går lidt ekstra op kalorierne;-)

Fysisk aktivitet
Mængderne af brød, pasta, ris, slik, sodavand osv afhænger altid af, hvor fysisk aktiv jeg har været – eller “gjort mig fortjent til”, som nogen sikkert ville have sagt. På de inaktive dage får jeg kun en portion/tallerken. Der er en verden til forskel på energiforbruget/forbrændingen de dage hvor jeg cykler på job (20 km i alt) og træner om aften og de dage, hvor jeg har siddet på den flade hele dagen.

Hvad får du til morgenmad?

Mit styrketræningsprogram

I dette blogindlæg vil jeg vise det styrketræningsprogram, jeg følger på nuværende tidspunkt, og med udgangspunkt i det give tips til, hvordan man får mest ud af styrketræningen.

Udgangspunktet

Alle gode styrketræningsprogrammer tager primært udgangspunkt i målsætning, form/status, tid til rådighed, anden træning og erfaring.

Mit udgangspunkt:

Alder: 38 år
Målsætning: større muskler og samtidig eksplosiv muskelstyrke (primært ben) til fodbold (absolut amatørniveau). Det er to forskellige mål, der konflikter lidt.
Form: God – alt er relativt 🙂
Erfaring: Kan udføre de fleste øvelser med sikker teknik
Status: Sommerpause fra bold. Skal være klar medio august. Skadesfri. Har kørt meget tungt indtil nu.
Tid: 3 x 1 time om ugen til rådighed til styrke (kondi er udover)

Styrketræningsprogram

Pga. tidsfaktoren (3/uge) træner jeg et helkrops-program hver gang. Havde jeg haft en dag mere til rådighed, var programmet blevet splittet op over to dage (overkrop/underkrop). Nedenstående er uden opvarmningssæt.

Jumpsquats 3 x 4 reps med 20-60 % af maks. dvs. ikke til udmattelseArnold Schwarzenegger
Dødløft 3 x 10 reps til udmattelse
Bænkpres 4 x 10 reps til udmattelse
Pull ups 4 x 10 reps til udmattelse
Lunges 3 x 10 reps til udmattelse
Skulderpres 4 x 10 reps til udmattelse
Row 4 x 10 reps til udmattelse
Haser 4 x 10 reps til udmattelse
Diverse mave-/core-øvelser med kropsvægt

Pause mellem sæt 1-2 min. Har jeg travlt, sættes pausen ned og laver en form for stationstræning med 2-4 øvelser.

Sørg for at der er ”muskelbalance” i programmet, så du minimerer risikoen for skader. Alle sider skal trænes lige meget. Jeg har valgt frivægt pga. større funktionalitet. Rækkefølgen kan variere efter travlheden i fitnesscentret, men ellers de største muskelgrupper eller højprioritets-øvelser først. Jeg supplerer med lidt sprint- og springtræning i forbindelse med konditræningen.

Vigtige elementer i et succesfuldt forløb

Man må ALDRIG følge det samme styrketræningsprogram hele tiden, da formen relativt hurtigt vil stagnere. Progression i intensitet, træningsvolumen (øvelser x sæt) og variation skal være systematisk indtænkt alt afhængig af mål og udgangspunkt. Varier fx intensiteten hver 3-6 uge (makrocyklus) og evt. øvelsesvalg efter 3-4 makrocykluser. Der er uendelig mange måder at lave progression og variation på. Det er en af dem.

For mit vedkommende ændrer jeg intensiteten her anden uge frem mod sæsonstart medio august, så jeg ender på 2-4 reps, og derefter står den på vedligeholdelse frem mod vinterpausen.

Evig succes

En af den personlige træners vigtigste egenskaber er at kunne evaluere, justere og implementere løbende. Bliver det sat i system og gjort korrekt, er du godt på vej mod målet. Det er standard projektstyring. 🙂

Hvordan ser dit program ud? Skriv det gerne i kommentarfeltet. 🙂