85 km cykling og en big mac menu
Nogen gange bliver jeg selv lidt overrasket, når jeg ser hvor meget, man skal lave for at forbrænde en stor big mac menu med det hele.
85 km cykling = Big Mac Menu
Da jeg i eftermiddags uploadede mine pulsdata, kunne jeg se ,at de ca. 85 km jeg cyklede i løbet af man- og tirsdagen i roligt tempo (transport i forbindelse med jobbet) gav ca. 1600 kcal (kalorier) på kaloriekontoen. Jeg tænkte straks “herligt, så kan jeg spise lidt mere”:-) Men af en eller anden årsag blev jeg lidt “skræmt” og overrasket (burde ikke blive det) over at det svarede til ca. en stor big mac + stor pomfrittes og dip + stor milkshake. Det sætter tingene i relief og understreger at man virkelig skal være opmærksom på hvor tit der indtages junkfood – specielt hvis man er inaktiv.
Max 2000 kcal
Som inaktiv kvinde og mand er energibehovet hhv 2000 og 2500 kcal om dagen (generel tommelfingerregel). Hvis man i løbet af dagen spiser en stor Big Mac menu (med dårligt mæthedeffekt, næringsværdi osv) , er “kaloriekvoten” for dagen derfor næsten opbrugt. Med andre ord hvis man er inaktiv, så skal man være ops på sin kost da man nemt kommer i kalorieplus (=tage fedt på) . Dvs at der altså IKKE er “råd” til regelmæssig junkfood hvis vægten skal holdes stabil.