Skal jeg undgå fedt for at tabe mig?

Hej Karsten.

 

Tak for dit spørgsmål, som er et spørgsmål jeg ofte får, og meget gerne vil svare på.

Mange går med den opfattelse, at for at kunne tabe fedt og slanke sig, skal de helst undgå fedt. Dette er dog ikke sandt.

 

Der findes et hav af slankekurer, med enten højt eller lavt fedtindhold og det er vidt forskelligt, hvad der fungerer bedst for den enkelte. Den mest effektive diæt er den der bliver holdt og skal munde ud i en livsstilsændring ellers bliver det ikke langtidsholdbart.

 

Du kan sagtens tabe dig, selvom en stor del af den energi du indtager kommer fra fedt, så længe du er i kalorieunderskud.