Så meget protein skal du have

 

Hvornår og hvor meget protein skal du spise?
Køn, alder, træning, hormonniveau, vægttab og sygdom har indflydelse på hvor meget protein, du skal spise. Grundlæggende anbefales inaktive voksne at indtage minimum 0,8 protein pr. kilo kropsvægt om dagen, hvilket betyder, at hvis du vejer 80 kg og er inaktiv, skal du minimum indtage 80 kg x 0,8 g/kg = 64 g om dagen (nyere forskning indikerer dog at denne minimumsgrænse er for lavt sat).

Styrketræning kræver mere protein
Behovet for protein er større, når du styrketræner. Proteiner leverer nemlig de byggesten (aminosyrerne), som bliver til bl.a. opbygning af muskelmasse.  Som tommelfingerregel kan du bruge nedenstående tabel til at tjekke om du får nok protein:

Bemærk at ovenstående retningslinjer gælder for folk med en normal fedtprocent. Er du overvægtig bør du holde dig tættere på den nedre grænse. Hvor meget protein får du?

Sådan skal du fordele proteinerne
Udover at få nok protein i forbindelse med styrketræningen, er det også en god idé at fordele proteinerne jævnt udover dagen i 4-6 måltider dvs. hver ca. 3-4 time. Hvordan er fordelingen af dine proteiner?

De bedste proteiner
Ikke alle proteiner i kosten er lige gode for dine muskler i forbindelse med træning. I kød, mælkeprodukter, æg, fisk og proteinpulver finder du de bedste proteiner.

 

Skal du bruge proteinpulver?
Lad mig slå fast med det samme, at det ikke er nødvendigt at bruge penge på proteinpulver. Du kan klare dig med almindelig kost. Fordelen ved proteinpulver er dog at det er nemt at tilberede og have det klar til lige efter træningen.