Kan du se at Henrik har tabt 21,6 kg?

Da jeg startede med at hjælpe Henrik tilbage i august vejede han 273,3 kg, og nu har han i løbet af de sidste 4 mdr tabt 21,6 kg. Vægten siger i dag 251,7 kg og livvidden er gået fra 195 cm til 185 cm.

Kan ikke selv se det?
Jeg har flere gange oplevet at ekstremt overvægtige mennesker ikke kan se et vægttab på helt op til 20 kg, hvilket kan virke meget demotiverende. Ofte hjælper det at sammenligne fotos. Kan du se en forskel (billedet er dog ikke 100 % perfekt matchet. Lidt højere på billedet til venstre)?

Skærmbillede 2012-12-13 kl. 12.20.18

Henrik er en sund overvægtig
Der findes overvægtige personer med ideelle kolesterol-,blodsukker, triglycerid- og blodtryksværdier. Dem kan man kalde for sunde overvægtige og Henrik (på nu 251,7 kg) er en af dem. Det kan virke utroligt at en mand med så ekstrem overvægt (BMI omkring 80), kan have flottere tal end gennemsnitsdanskeren. Men intet desto mindre er Henrik blevet målt hos lægen og på hospitalet flere gange og svaret har været ”flot” hver gang – og den medfølgende kommentar har nogen gange været ”vi forstår det ikke”.

Henriks kamp og vej mod normalvægt fortsætter. Du kan følgende den her på bloggen. Tilmeld dig nyhedsbrevet (oppe til venstre) eller klik på “follow” nede til højre:-)

 

7 replies
  1. Connie
    Connie siger:

    Jo man kan godt se, at Henrik har tabt sig!! Men er det ikke altid sådan man har det, fordi man ser sig selv hver dag? Andre lægger mærke til de ting der sker med os, hvis ikke de ser os hver dag :-) …. Synes det er helt vildt, at man kan have så flotte tal, når man lider af så stor overvægt! Det giver ikke helt mening! Men dejligt for Henrik :-)

  2. pia stendahl nielsen
    pia stendahl nielsen siger:

    jeg kan se det !!!hele han krop virker rolig, mere sund og meget mindre….
    henrik du er sej, der venter et nyt liv hverdag for dig…
    det at du er sund er jo en gave fra dine gener, værdsæt din gave
    :)
    pia

  3. Winnie Dumstrei
    Winnie Dumstrei siger:

    Hej Henrik & Henrik

    Et vægttab på 21,6 kg er SUPER flot! Så for det første KÆMPE tillykke med den flotte sejr og keep on going!
    Vi overvægtige har en tendens til ikke at se de små ændringer vores krop går igennem når vi begynder at tabe mig, men i guder hvor kan man da se det ved dig Henrik! Dit skulderfang (hvis det hedder det) er blevet MEGET mindre, dit bryst er ligeledes blevet mindre – og så ikke mindst dit ansigt! Der er det altså virkeligt tydeligt!!
    Jeg har selv været igang med at smide alle de overflødige kilo siden slutningen af juni og jeg er 1,5kg fra at have tabt 30 kg – og jeg kan ikke selv se at jeg har tabt mig. Måske når mine bukser engang begynder at hænge nede om anklerne at jeg opdager det? Det håber jeg i hvert fald!
    Men jeg håber OG tro på, at inden længe så vil du begynde at kunne se ændringerne! Og forresten, hold lige øje med dine tæer og fingre – de bliver altså længere – det gør mine i hvert fald :D

  4. Marianne Hvid Degnebolig
    Marianne Hvid Degnebolig siger:

    Hej Henrik, Hvor er jeg stolt over at kende dig, og tak for en hyggelig tur på Hvidovre, flot at du nu har tabt dig så meget, og kæmp for de næste 20, de skal ikke få dig ned bare fordi de laver om, så det først gælder fra du har været der første gang, og ikke som hos os andre, hvor det galt fra vi havde været hos vores egen læge, men vi er mange det tror på dig, husk at sende en sms når du igen har brug for en der kan kører dig. Hilsen Marianne

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar