Intensitet og sundhed
Der hersker ingen tvivl om at regelmæssig fysisk aktivitet har enorm betydning for vores sundhed, men kan man spare tid uden at gå på kompromis med sundheden ved at sætte intensiteten op? I en ny undersøgelse sammenlignede forskerne bl.a. følgende træningsmetoder:
Forsøget
Utrænede forsøgspersoner deltog i undersøgelsen
HIT: 3 x intervaltræning pr uge (5 min opvarmning + 5×2 min int på 95 % af maxpuls). I alt 30 min effektiv træningstid pr uge ekskl. opvarming og pauser.
ALM: 2,5 x 1 time pr uge med moderat intensitet (80 % af maxpuls)
Efter 12 ugers træning havde HIT-gruppen fået den største fremgang i konditionen (ikke overraskende), begge havde opnået lige store forbedringer mht glukose-tolerance (vigtigt mht forebyggelse af sukkersyge) og ALM havde modsat HIT også forbedret kolesterolratioen (TC/HDL), hvilket sænker risikoen for hjertekarsygdom.
Sammenfatning
Undersøgelsen viste:
1) endnu engang af intensitet i træningen er den vigtigste faktor for en bedre kondition
2) at hvis man skruer op for intensiteten kan man spare tid mht forebyggelse af sukkersyge
3) at træningsmængden er vigtig hvis kolesteroltallet skal forbedres
Med andre ord så understøtter denne undersøgelse fint Sundhedsstyrelsens anbefalinger med en kombination af mængde og intensitet: ”At alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage. Sundhedsstyrelsen anbefaler ydermere, at alle voksne mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af 20–30 minutters varighed”
Læs mere: Med Sci Sport Exerc 42 (10): p1951-8, 2010
Hej Duer,
Tillykke med den nye blog.
Jeg undrer mig lidt over ALM gruppen, som trænede på 85% af maxpuls. Man skal da være mere end ualmindeligt trænet for at holde den kadence i 1 time. Kan du uddybe det?
Hey Mr Moos Muscle Team
Godt set:-) Det er 80% af maxpuls min fejl:-) Men husk at der er forskel på %af maxpuls og % af VO2-max. 85% af maxpuls svarer ca. til 75% af VO2 max +/-, hvilket nok stadigvæk vil være i overkanten for en utrænet. Meget veltrænede kan forsætte i over 2 timer på 85 % af VO2 max. Any way godt tænkt og de 80% af maxpuls svarer til 65-70% af VO2 max og det er absolut muligt for en utrænet normalvægtig ung mand.
Vi ses næste fredag d. 17. Husk colaer;-D du må også godt give besked til de andre som skylder;-D
Henrik:-)
Hvilke colaer ? ;o)
Tak for svaret. Tænkte nok der var en god forklaring