Hvor godt virker vægttabsmedicin?
Vægttabsmedicin er kommet for at blive, og vi har sandsynligvis kun skrabet overfladen mht. hvad den kan give af vægttab, men hvor effektiv er den nuværende vægttabsmedicin? Det afhænger i den grad af øjenene der ser.
Det kliniske relevante vægttab
Et klinisk relevant vægttab er lig med et vægttab på minimum 5% af kropsvægten dvs. at hvis man f.eks. vejer 120 kg og taber 5% af kropsvægten, har man tabt 6 kg. Ser man på Wegovys tal (fig 1) så oplever 86,4 % et vægttab på mere end 5% over 68 uger. Bemærk dog at tallet er 31,5% for placebogruppen.
På figuren kan man også se at 50,5% af patienterne på Wegovy opnår et vægttab på minimum 15% af kropsvægten. Et vægttab på 15% af kropsvægten svarer til -18 kg for vores person på 120 kg, og set med de øjne ser det umiddelbart godt ud.
Fig 1. (ref)
Problematisk tab af muskelmasse
Tallene falmer dog noget i mine øjne, når fratrækker den tabte fedtfrimasse (muskelmasse, væske mv.). I følge en undersøgelse (og den eneste jeg kender til) er det kun 61% af vægttabet som er fedt (se tabel 1), hvilket i øvrigt er højt i forhold til i forhold til hvad man f.eks. ser et år efter en fedmeoperation eller efter 8-12 uger på en VLCD (800 kcal/dag).
Jeg undrer mig over tallets størrelse, da jeg har svært ved at se en fysiologisk forklaring på at tabet er så meget større i forhold til en fedme operation eller en VLCD. Jeg vil se frem til flere undersøgelser, der ser på tab af muskelmasse, når man er på vægttabsmedicin.
Tilbage til tallene og vores eksempel med et vægttab på 18 kg ved en kropsvægt på 120 kg. Hvis vi antager, at det kun er 61% af de 18 kg som er fedt, er fedttabet på 12 kg og ikke 18 kg, som de fleste nok vil tro.
Tabel 1 (Ref)
Er det så pengene værd?
Vægttabsmedicin koster mange tusinde kroner om året inkl. bivirkninger for nogen. Hvor stort skal fedttabet være før folk synes, at det er de kr. 20-30.000 værd om året – måske resten af livet? Jeg tror, at vi skal relativt højt op. De personer, som oplever “et livsforandrende” vægttab vha. vægttabsmedicin, synes meget sandsynligt, at det er det hele værd, men hvad med den store gruppe, der taber knap så meget og/eller måske også har bivirkninger? Dem tror jeg stopper igen.
Stor risiko for at tage på
Det er meget forskelligt, hvordan det går efter at man er stoppet med vægttabsmedicin, men der er ingen tvivl om, at der er en generelt stor risiko for at tage på efterfølgende. På fig 2. kan du se hvordan det går med vægten efter 68 uger på Wegovy inkl. løbende livsstils- og vægttabsrådgivning.
Desværre kan man ikke, hvor meget at vægtøgning, der er genvunden muskelmasse. Dem, der står bedst, er naturligvis dem der stopper fordi at de har nået deres mål, har ændret deres livsstil undervejs og har en plan for hvordan de vil fastholde vægten efterfølgende.
Fig 2 (ref)
Har du brug for hjælp til dit vægttab – vægttabsmedicin eller ej, så er mit forløb måske noget for dig? Du kan læse mere om forløbet her