Hvad sker der hvis man stopper med vægttabsmedicin efter 3 år?

Nyt studie har set nærmere på, hvad der sker med vægten efter tre års brug af vægttabsmedicin ophører. Denne gang er det data fra Novo Nordisk rival Eli Lllly, vi skal se nærmere på.

Kort om undersøgelsen
I forsøget bliver 1032 forsøgspersoner inddelt (randomiseret) i fire forskellige grupper: en placebo og tre andre grupper der får hhv. 5, 10, 15 mg af Tirzetapide (virkemidlet i Eli Lillys vægttabsmedicin).

Efter 176 uger bliver de taget af medicinen og herefter fulgt 17 uger for bl.a. at se hvad der sker med deres vægt og ikke mindst sundhed, når de ikke får medicinen længere. Efter de 193 uger var der 677 forsøgspersoner tilbage dvs. 34,4 % droppede ud undervejs.

Som man kan se på ovenstående graf går vægten brat opad fra uge 176 til uge 193 (efter endt brug). Man kan undre sig, når nu at de har tabt sig så meget, fået kost og motionsåd undervejs og har fastholdt vægten gennem lang tid, men det understreger endnu en gang at vægttab er en uhyggelig kompliceret størrelse.

Hvad årsagen er til at vægten stiger igen?
Det ved man ikke så meget om, men mit bud er, at

1) et fysiologiske problem/ulighed f.eks. stor sult og appetit, som med vægttabsmedicinen kan modvirkes/afhjælpes. Med andre ord, så er medicinen med til at udligne den ulighed.

2) at man ikke har fået taget hånd om den/de reelle årsag(er) til at man blev overvægtig i første omgang og ikke givet forsøgspersonerne de rette mentale værktøjer

 

Kun halvdelen tager på
Det er naturligvis ikke 100% som tager på igen, tværtimod. Kurven viser kun et gennemsnit og ikke nuancerne. Nogle vil fastholde vægttabet og måske endda tabe sig yderligere.

Som beskrevet i et tidligere indlæg, peger nogle tal på, er det ca. halvdelen som holder vægten (eller tabt sig yderligere) 12 mdr efter at de er stoppet med vægttabsmedicin. Chancen for succes stiger ikke overraskende i takt med vægttabets størrelse

 

Mine råd til dig på vægttabsmedicin
Hvis du er på vægttabsmedicin uanset om du har været på Wegovy eller Mounjaro så er her to vigtige råd:

  • Fokus på protein og styrketræning – også efter evt. ophør
  • Få taget hånd om årsagen til din overvægt og hvorfor du tidligere har haft svært ved at fastholde vægttabet


Min holdning

  1. For nogle vil vægttabsmedicin være nødendigt resten af livet.
  2. Ikke alle behøver at være på vægttabsmedicin for evigt
  3. Der er muligt at opnå et varigt vægttab uden medicin

Denne artikel er IKKE et råd fra mig mht. om du skal tage medicin eller ej eller stoppe med den. Det er 100% op til dig og din læge.

(Jeg vil gerne understrege at jeg intet har mod vægttabsmedicin eller dem der er på. Det er et følsomt emne. Jeg synes bare at man skal vide, hvad man går ind til)

Ref. DOI: 10.1056/NEJMoa2410819

Bh

Henrik