Er intermittent faste bedre til vægttab og sundhed?
Faste og specielt intermittent faste er i den grad tilbage som ny kosttrend. Men er faste bedre til vægttab og sundhed end et ganske normalt kalorieunderskud jævnt fordelt over dagen og ugen? Det har en helt ny oversigtsartikel set nærmere på.
Men først “Hvad er intermittent faste”?
Intermittent faste er, hvor man skifter mellem perioder med faste og spisetid. Den mest populære tilgang er nok 16/8-metoden (16 timers faste, 8 timers spisevindue) og 5:2-diet (normal spisning i fem dage og meget begrænset kalorieindtag i to dage).
Undersøgelsen
I denne undersøgelse havde forskerne set nærmere på 13 såkaldte forsøg, hvor at de havde sammelignet intermittent faste med et traditionelt “kronisk” kalorieundeskud (den mest normale både at tabe sig på) mht. vægttab og metaboliske risikomarkører for diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræftformer mv. Det er vigtigt at pointere at set over en hel uge var kalorieunderskuddet det samme i begge grupper, således at evt. forskelle ikke kan tilskrives det.
Resultatet
Forskerne kom frem til, at når kalorieunderskuddet var det samme, var der ikke den store forskel på at tabe sig på den ene eller anden måde. Der var dog små indikationer af, at faste kunne være en smule mere effektivt mht. en bedre insulinfølsomhed, men det var kun et par studier ud af de 13, som viste det.
Mine kommentarer
Vi mangler flere længerevarende studier før vi kan udtale os om en reel forskel på intermittent faste og traditionelt kalorieunderskud mht. sundhed på de parameter, de måler på i artiklen.
Mht. vægttab er der ikke den store forskel, og hvis der er en forskel, er den meget lille.Når det kommer til vægttab, skal du gøre det der passer dig bedst. Fungere det at faste rigtig godt for dig, er det du gør ellers ikke.
Jeg vil gerne se dog gerne studier, hvor at man ikke skal tabe sig således, at vi udelukker effekten af kalorieunderskud. Der er mange, der faster at opnå mere sundhed og “longevity”, som ikke skal tabe sig.
Bh
Henrik
Reference: https://www.jandonline.org/article/S2212-2672(22)00992-3/fulltext