Er faste sundt?

Hej Nina og tusind tak for dit spørgsmål.

8-timerskuren og faste generelt, er på lige fod med de fleste andre kure fine, hvis du kan holde dig til “kuren”.

Vægttab handler overordnet omkring kalorieunderskud. Så er det igennem faste, at du bedst kan opnå kalorieunderskuddet, er det en god metode for dig, og du vil højst sandsynligt tabe dig.

I forhold til sundhedsmæssige fordele, er faste ikke sundere end normalt kalorieunderskud fordelt ud over dagen.

Helt generelt vil jeg slå fast, at hvis du skal tabe dig mange kilo, og dit vægttab skal være varigt, så skal der en livsstilsændring til.