Dit job gør dig fed

De fleste arbejdspladser gør det ikke nemmere at leve sundt. Stillesiddende arbejde, kageordninger og overarbejde bidrager kraftigt til at det kan være ”farligt” at tage på arbejde.

Vi sidder alt for stille
Teknologien og effektiviserings-processerne har de sidste mange år gjort os mere inaktive, og hvis man så også har en inaktiv fritid, bliver det f.eks. rigtig svært at holde vægten, da man ikke skal spise særlig meget forkert før kalorieregnskabet kommer i plus. Dertil kommer at inaktivitet øger risikoen betydeligt for bl.a. hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge osv.

Overarbejde forværrer situtation
Overarbejde på arbejdspladsen og/eller foran computeren om aften forbedrer absolut ikke situationen. Det medfører endnu flere inaktive timer samtidig med at det bliver sværere at finde tid til motionen, da mange også har en familie og andre vigtige pligter at tage hensyn til.

Pas på kageordningerne
De fleste af os (inkl. mig) har en udfordring når det kommer til tilgængelighed. Er der slik, kage eller lignende foran os, bliver det spist. Arbejdspladsens ofte meget unødvendige kage-, morgenbrøds-, fødselsdags-, slik- og sodavandsordninger gør det ikke nemmere at holde vægten. Det er ikke unormalt at de forekommer flere gange om ugen. Ifølge en undersøgelse fra Kristelig Fagbevægelse spiser 28 procent mere kage eller andet sødt, end de egentlig har lyst til, når de er på arbejde. Hvis du synes, der er et problem med ovenstående på din arbejdsplads, så tag ansvar og bring det på dagsorden. Der er helt sikkert flere, som har det ligesom som dig:-)

Hvordan ser det ud på din arbejdsplads? Kom gerne med kommentarer:-)

God arbejdslyst:-)

8 replies
  1. carina norup
    carina norup says:

    Jeg har tidligere været på en arbejdsplads hvor der var og stadig er sodavand og slik automat som jo selvfølgelig blev benyttet dagligt. Men så indførte de frugtordning og det reducerede mit sukkerindtag selv om det var stillesiddende arbejde, vi lavede. De havde også lavet en aftale med et større fitness center hvor vi fik rabat… På mit nye arbejde(butik) er det ikke et nødvendigt ånde med sukker på samme måde, fordi vi ikke har tid på samme måde til at køre mad og drikke indenfor, så det giver lige minus på centimeter på kroppen… Win win for mig

  2. Gitte K
    Gitte K says:

    På min arbejdsplads er det slemt: Solid madordning, hvor meget kød er tilberedt i friture, hvis det ikke er gryderet med fløde, salaten er vendt i dressing, samt masser af kartofler, ris og pasta. Der er burger med fritter en gang om ugen, en dag er pizzadag etc.
    Så er der morgenmadsordningen. Man kan da ikke spise morgenmad uden wienerbrød, vel? Og kun hvidt brød. Så er der fødselsdagskagerne, feriekagerne, bryllupskagerne, reklamekagerne plus det løse. Dertil kommer automatkaffen med (fløde!)pulver.

    Jeg har meldt mig ud af frokost-, kage- og morgenmadsordningen for 2 måneder siden og har tabt mig 9 kilo. Jeg spiser i stedet Nupo til frokost og en pakke snackgulerødder hver dag, samt træner 30-45 min om dagen.

    Jeg har prøvet at tage det op med maden, kagerne og morgenbrødet, men det er som om alle andre end jeg synes, at det er helt fint.

    De fleste foretrækker faktisk fed mad, kager ad libitum og hvidt brød. Det må de hjertensgerne, bare jeg kan blive fri 🙂

    Gitte K

    • Gitte K
      Gitte K says:

      Nåja, man skal ikke narre sig selv: Det går ud over det sociale, når man ikke vil være med i de forskellige ordninger. Jeg møder ikke op til morgenmaden og kigger på kagerne – eller til frokosten og dufter/kigger på maden. Så det har da sin pris, men hvad er vigtigst?

      G

  3. Marianne
    Marianne says:

    Ud over en fantastisk madordning med superlækker, varieret mad hver eneste dag, laver vi POWER BREAKS i afdelingen ca. 5 gange om dagen. Hver anden “runde” er trappeløb: for fulde firspring op til 4.sal og ned igen to gange. Imellem løbeturene udfordrer vi hinanden på planker, dips, armstrækninger og hvad der ellers kan modarbejde ømme rygge, kontorskuldre mv. Hvert “power break” tager 3-5 minutter – men til gengæld øger det effektiviteten, arbejdsglæden, de sociale relationer – og naturligvis sundheden blandt medarbejderne. Chefen deltager SELVFØLGELIG med fuld opbakning. Det er supersjovt og kan VARMT anbefales 🙂

  4. Jimmy
    Jimmy says:

    Synes det er lidt for nemt at give arbejdet skylden for at man har et par ekstra kilo på siden og numsen, det er vel et spørgsmål om at man skal lære at holde igen.?
    Problemet med helt at stoppe eller sådan er det i hvert fald for mig, at hvis jeg forsøger helt at holde mig fra slik og kager. Ender det efter en længere kamp at jeg så overspiser og får dårlig samvittighed, så jeg har det sådan at lidt kage en gang i mellem og lidt slik lørdag aften når vi hygger sagtens kan gøres uden at vægten stiger og stadigvæk være sund.

    Men selvfølgelig har vi også ændret vores kost fra at være normalt dansk med med brunsovs, til en sundere fedtfattig kost, med mere grønt, fiber og protiener.

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] drik – jeg lever ikke så sundt de her dage!!! Som Henrik Duer skrev om på sin Blog – Dit job gør dig fed – så passer en del af det – altså den del om at man ikke får rørt sig… Jeg […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar