Din morgenmad snyder dig, del 2
En anden morgenmadsklassiker som egentlig heller ikke burde være på morgenbordet for de fleste danskere, er de fedtfattige yoghurts.
0,5 % fedt – det må være sundt!
Et godt eksempel er Arlas pære/banan yoghurt. Ved første øjekast ser det jo fornuftigt ud. Der står 0,5 % fedt, et flot stort rødt øko-mærke og et billede af en frisk pære og en banan, men vender man kartonen om får man sandheden: en sukkerbombe. Der er 12 g kulhydrat på 100 g – det er mere end i en cola! Ser man nærmere på ingredienserne står der også at økologisk sukker alene udgør 7 % af yoghurten. Hvis du elsker yoghurt om morgen så prøv f.eks. skyr (rør evt. lidt vand i for bedre konsistens) med lidt frisk frugt i. Det er et langt bedre alternativ bl.a. pga det høje proteinindhold og lave sukkerindhold.
Vær ikke fanatisk
Med mit lille indlæg mener jeg ikke at du aldrig mere skal spise Arlas yoghurt eller andre søde sager. Min pointe er bare at jo hyppigere og jo større portioner, du spiser af de søde sager (og ja, Arlas 0,5 % hører til her), desto større er risikoen for, at du tager på eller har sværere med at tabe dig – specielt hvis du er inaktiv. Hvis du har haft et kanon hårdt træningspas og har brug for at restituere bedst og hurtigst muligt (og ikke har behov for at holde øje med kalorierne), vil den 0,5 l af den beskrevet yoghurt udgøre et glimrende ”post exercise meal”. Man kan godt sige at jo mere du træner desto mere har din krop ”råd” til søde sager. Det vil også sige at er du inaktiv, skal du passe rigtig godt på sukkeret og kalorierne generelt.
Synes det hører med til historien at det finde yoghurt, Cheasy fx, som faktisk er ganske ok. Cheasy har 0,1% fedt og ikke tilsat sukker. Mit gæt er at det er lige så godt som Skyr med frugt (hvis ikke bedre)
Jeg er dog meget enig i at mange produkte med lav fedt %, bare har masser af sukker, så man skal bare altid læse energiindholdet
Coca-Cola®Næringsindhold Pr. 100 ml:
Energi (kJ) 180
Energi (kcal) 42
Protein (g) 0
Fedt (g) 0
heraf mættede fedtsyrer (g) 0
Kulhydrater (g) 10,6
Ingredienser Vand, sukker, kuldioxid, farvestof (E 150d), surhedsregulerende middel (E 338), naturlige aromaer (inkl. koffein).
Tænkte kan det passe – at der er flere kulh. i Yough
urt end Cola….. Ja det er faktisk rigtigt… Men nogle af dem må jo stamme fra frugten…. Og vi skal jo have frugt…. Kulh. kunne vel godt specificeres mere ud……..
Hej
Jeg laver selv youghurt: Cheasy neutral ( 0,1% fedt ) og noget frugt evt. banan, bær, melon blendes og serveres straks :o) Toppes evt med tørristede havregryn og hakkede nødder.
Hej Henrik,
Jeg synes, at dine blogindlæg er yderst interessante – dog finder jeg det skræmmende, at det kan være nødvendigt at formidle disse ting. Hvad blev der af undervisning i varedeklarationer? :-)
Nå, men jeg har faktisk et spørgsmål til dig… Hvad er din holdning til min morgenmad? Jeg spiser 200 gram Græsk yoghurt 2% med et æble, som er hakket fint og stegt i 1 spsk flydende kærgården og drysset med lidt kanel.
Selv synes jeg, at det mætter godt og længe, og indeholder ikke tilsat sukker – kun frugtsukker (der som bekendt gør det samme for blodsukkeret som raffineret sukker).
VH Malene
VH Malene
Hej Malene
Kaloriemæssigt ser det fint ud, og hvis det “virker” for dig er det super:-)
Vh
Henrik
Hej Henrik.
Jeg skriver fordi jeg virkelig gerne vil opnå en flad mave – har tabt mig og vejer nu det jeg vil, men min mave vil bare ikke blive flad. Holder mig fra sukker og det meste kulhydrat.
Min morgenmad består af Herba Life og cheasy 0.1% med frugt smag. Kan ikke finde ud af om den yoghurt gør det værre for mig?