Januar er højsæson for indmeldelser i fitnesscentret og om tre måneder er det højsæson for det modsatte – udmeldelser. Vil du undgå at blive en del af den statistik og i stedet komme i god form, så læs med her.
Du får, hvad du betaler for
I mange fitnesscentre får man et opstartsprogram (hvis noget overhovedet) ved indmeldelse, hvilket også er fint, men et opstartsprogram rækker typisk kun i 14 dage! Herefter skal der ske en progression i din træning ellers bliver den IKKE bedre. Hvis man kører med et begynderprogram i 2-3 måneder, kan jeg godt forstå, hvorfor folk stopper. De har brugt en masse tid (transport + træning), betalt 300,- pr måned og kan ikke mærke en forskel (formen har ikke ændret sig markant). Hvorfor i alverden så fortsætte? Det virker reelt set som spild af tid og penge.
Super form på 12 uger
Prøv at forestille dig det modsatte scenarie. Du bliver medlem af fitnesscentret og der bliver taget hånd om dig fra dag 1 og ikke bare vha. en app men af et rigtigt menneske, der sørger for, at du starter på et 12 ugers forløb med den rette progression, motivation og opfølgning. Efter de 12 uger er din form blevet så markant bedre, at du rent faktisk (modsat før) kan mærke og forstå meningen med ”galskaben”. Tro mig, at når du først har fået smagen af at være i god form, vil du IKKE tilbage – og så bliver du sandsynligvis ikke en af dem, der melder sig ud til april. Læs mere →