I september 2020 lavede jeg en spørgeskemaundersøgelse med folk, der har tabt +15 kg og holdt dette vægttab i minimum 5 år. Spørgeskemaet blev sendt ud via mine platforme på de sociale medier. Dette er det første af tre blogindlæg om denne undersøgelse.
Går det udover livskvaliteten at holde et større vægttab?
At tabe sig er ikke nemt, men at holde vægttabet efterfølgende er endnu sværere. Ifølge litteraturen/forskningen kan man få det indtryk, at det faktisk er en umulig opgave, men vi ved at det naturligvis lykkes for nogen. Hvordan de har grebet det an, beskriver jeg i et senere indlæg.
Dette blogindlæg fokuserer på hovedformålet med undersøgelsen, nemlig om det at holde et større vægttab over længere tid (>5 år) går ud over livskvaliteten og om det har været anstrengelserne værd.
Årsagen til at jeg ønsker at blive klogere på netop dette skyldes at det mig bekendt ikke er blevet undersøgt før og det er interessant for hele “vægttabsdiskussionen”.
Det giver god mening at tro, at det kan gå udover livskvaliteten, da man skal kæmpe mod en urgammel biologi f.eks. en øget appetit, indgroede vaner, omgivelser, tilgængelighed, kultur mv.
Hvem har svaret på spørgeskemaet?
630 personer fra hele landet har svaret på spørgeskemaet heraf 72% kvinder, 20% mænd og 8 % ”andet”. Aldersfordelingen ses nedenfor
Alder | Procent |
18-24 år | 2% |
25-34 år | 26% |
35-44 år | 40% |
45-54 år | 25% |
55-64 år | 7% |
65 år og derover | 0% |
BMI på respondenter

Antal kg respondenterne har tabt

(Respondenter der har tabt <15 kg er blevet filtreret fra i efterfølgende databehandling)
Hvor lang tid har respondenterne holdt vægttabet

(Respondenter der har holdt vægttabet <5 år er blevet filtreret fra i efterfølgende databehandling)
Livskvalitet og har det været anstrengelserne værd
Overordnet svarer 21% af respondenterne at fokus på vægttab, træning etc. udgør et problem deres livskvalitet men 95% mener at det har været anstrengelserne værd. 4% svarer ”hverken/eller” mens 1% ikke mener at det ikke har været det værd.

Mht. de respondenter, som oplever at fokus på vægttab, træning etc. påvirker deres livskvalitet negativt, tegner der sig en tendens til:
- Der er flere kvinder end mænd
- Har holdt vægttabet i kortere tid
- Vejer sig oftere
- Har lidt højere BMI
- Lidt flere har tabt sig +30 kg
- Ingen aldersforskel
- Flere der tæller kalorier
37,3% af dem der oplever at fokus på vægttab, træning etc. påvirker deres livskvalitet negativ tæller kalorier mod 22,4% for alle respondenterne. For vejninger en eller flere gange dagligt er tallet hhv. 16,6% og 15,2%. For fedmeopererede er tallet hhv. 12,6% og 8,6%.
Min holdning
Først og fremmest er jeg meget glad for at se, at 95% mener at vægttabet har været anstrengelserne værd og kun 1% synes det modsatte (4% svarer ”hverken/eller”). Det overrasker mig i den grad positivt. Derudover svarer ca. 8 ud af 10 at det daglige fokus på kost mv. ikke går ud over livskvaliteten. Det betyder dog stadig at 21% mener, at dette fokus på kost går ud over deres livskvalitet (har dog stadig været vægttabet værd for de fleste i den gruppe).
En af årsagerne til det i mine øjne relativt positive billede, kan være at mange af dem, der undervejs i vægttabet eller den tidlige vedligeholdelse døjer så meget med livskvaliteten og ikke synes at det er anstrengelserne værd, ender med at tage det hele på igen – og dermed ikke indgår i denne undersøgelse.
21%, der har fået reduceret deres livskvalitet, er for mange. Hvad der ligger i ”reduceret livskvalitet”, er der ikke spurgt ind til. Men vi bør sætte endnu mere fokus på at nedbringe den andel ved bl.a. en ordentlig screening inden opstart af forløbet og indtænke at vægttabet skal kunne holdes til evig tid med størst mulig livskvalitet fra begyndelsen af forløbet. Det vil sandsynligvis også medføre at vi får flere, der oplever et varigt vægttab.
Du er meget velkommen til at skrive til mig info@henrikduer.dk, hvis du har kommentarer til ovenstående.
Bh
Henrik