Intensitet og sundhed

Der hersker ingen tvivl om at regelmæssig fysisk aktivitet har enorm betydning for vores sundhed, men kan man spare tid uden at gå på kompromis med sundheden ved at sætte intensiteten op? I en ny undersøgelse sammenlignede forskerne bl.a. følgende træningsmetoder:

Forsøget
Utrænede forsøgspersoner deltog i undersøgelsen
HIT: 3 x intervaltræning pr uge (5 min opvarmning + 5×2 min int på 95 % af maxpuls). I alt 30 min effektiv træningstid pr uge ekskl. opvarming og pauser.
ALM: 2,5 x 1 time pr uge med moderat intensitet (80 % af maxpuls)

Efter 12 ugers træning havde HIT-gruppen fået den største fremgang i konditionen (ikke overraskende), begge havde opnået lige store forbedringer mht glukose-tolerance (vigtigt mht forebyggelse af sukkersyge) og ALM havde modsat HIT også forbedret kolesterolratioen (TC/HDL), hvilket sænker risikoen for hjertekarsygdom.

Sammenfatning
Undersøgelsen viste:
1) endnu engang af intensitet i træningen er den vigtigste faktor for en bedre kondition
2) at hvis man skruer op for intensiteten kan man spare tid mht forebyggelse af sukkersyge
3) at træningsmængden er vigtig hvis kolesteroltallet skal forbedres
Med andre ord så understøtter denne undersøgelse fint Sundhedsstyrelsens anbefalinger med en kombination af mængde og intensitet: At alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage. Sundhedsstyrelsen anbefaler ydermere, at alle voksne mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af 20–30 minutters varighed”

Læs mere: Med Sci Sport Exerc 42 (10): p1951-8, 2010

Du bliver mere ”bevægelses-økonomisk” når man taber sig!

Efter et vægttab er det daglige energiforbrug ekstremt vigtigt for at holde vægten. Faktisk er regelmæssig fysisk aktivitet den måske allervigtigste faktor for en succesfuld vægtvedligeholdelse. Energiforbruget ved almindelig gang falder logisk nok efter et vægttab – men mere end man kan forklare udfra selve vægttabet. Man bruger selvfølgelig mindre energi på gang jo mindre man vejer, men der er også andre såkaldte biomekaniske faktorer, som gør sig gældende, når man bliver lettere.

Hvorfor er det vigtigt?
Man skal være ekstra opmærksom på energiforbruget efter et vægttab, det kan falde selvom man i princippet bevæger sig lige meget. Det skyldes som nævnt en mindre vægt og andre biomekaniske faktorer. 10.000 skridt før og efter et vægttab giver IKKE det samme energiforbrug. Et faldende energiforbrug øger risikoen for at tage på igen eller for at vægttabet går i stå. Løsningen er naturligvis at motionere mere, indtage færre kalorier eller en kombi for at kompensere for det falde energiforbrug.

Med Sci Sport Exerc 42 (10), 2010: 1914