Nemt trick til at undgå fælderne i supermarkederne

Vores supermarkeder er designet mhb. på at vi køber mere end planlagt. De er eksperter i adfærdsdesign og er du ikke på vagt, kan du nemt falde i deres fælder. Ved at manipulere med tilbud, placering i butikken, hyldemeter og indpakning kan de få dig til at putte ting i kurven, som ikke var planlagt.

 

 

Er det kommet i kurven kommer det også med hjem og så er sandsynligheden for, at det bliver spist meget større.

Så her er et lille trick, der kan spare dig for en masse kalorier og ikke mindst penge.

Næste gang at du er i supermarkedet og skal til at putte en vare ned i kurven, så spørg dig selv “er det nu nødvendigt?”, “er det virkelig det værd”. Hvis du kan du svare “ja” kan du komme det i kurven og er svaret “nej”, lader du varen stå på hylden.

Hvor mange gange vil du mon sige “ja”det er nødvendigt” og “ja det er virkelig det værd”, når du står med f.eks. kiks, chokolade, chips eller slik i hånden.

Dermed ikke sagt at du ikke må købe de ting, men jeg vil gerne have at du reflektere over om dine indkøb nu også er hensigtsmæssige ellers det din automatpilot, der styrer din indkøb og ikke dig.

 

Held og lykke i supermarkedet

Hvad sker der hvis man stopper med vægttabsmedicin efter 3 år?

Nyt studie har set nærmere på, hvad der sker med vægten efter tre års brug af vægttabsmedicin ophører. Denne gang er det data fra Novo Nordisk rival Eli Lllly, vi skal se nærmere på.

Kort om undersøgelsen
I forsøget bliver 1032 forsøgspersoner inddelt (randomiseret) i fire forskellige grupper: en placebo og tre andre grupper der får hhv. 5, 10, 15 mg af Tirzetapide (virkemidlet i Eli Lillys vægttabsmedicin).

Efter 176 uger bliver de taget af medicinen og herefter fulgt 17 uger for bl.a. at se hvad der sker med deres vægt og ikke mindst sundhed, når de ikke får medicinen længere. Efter de 193 uger var der 677 forsøgspersoner tilbage dvs. 34,4 % droppede ud undervejs.

Som man kan se på ovenstående graf går vægten brat opad fra uge 176 til uge 193 (efter endt brug). Man kan undre sig, når nu at de har tabt sig så meget, fået kost og motionsåd undervejs og har fastholdt vægten gennem lang tid, men det understreger endnu en gang at vægttab er en uhyggelig kompliceret størrelse.

Hvad årsagen er til at vægten stiger igen?
Det ved man ikke så meget om, men mit bud er, at

1) et fysiologiske problem/ulighed f.eks. stor sult og appetit, som med vægttabsmedicinen kan modvirkes/afhjælpes. Med andre ord, så er medicinen med til at udligne den ulighed.

2) at man ikke har fået taget hånd om den/de reelle årsag(er) til at man blev overvægtig i første omgang og ikke givet forsøgspersonerne de rette mentale værktøjer

 

Kun halvdelen tager på
Det er naturligvis ikke 100% som tager på igen, tværtimod. Kurven viser kun et gennemsnit og ikke nuancerne. Nogle vil fastholde vægttabet og måske endda tabe sig yderligere.

Som beskrevet i et tidligere indlæg, peger nogle tal på, er det ca. halvdelen som holder vægten (eller tabt sig yderligere) 12 mdr efter at de er stoppet med vægttabsmedicin. Chancen for succes stiger ikke overraskende i takt med vægttabets størrelse

 

Mine råd til dig på vægttabsmedicin
Hvis du er på vægttabsmedicin uanset om du har været på Wegovy eller Mounjaro så er her to vigtige råd:

  • Fokus på protein og styrketræning – også efter evt. ophør
  • Få taget hånd om årsagen til din overvægt og hvorfor du tidligere har haft svært ved at fastholde vægttabet


Min holdning

  1. For nogle vil vægttabsmedicin være nødendigt resten af livet.
  2. Ikke alle behøver at være på vægttabsmedicin for evigt
  3. Der er muligt at opnå et varigt vægttab uden medicin

Denne artikel er IKKE et råd fra mig mht. om du skal tage medicin eller ej eller stoppe med den. Det er 100% op til dig og din læge.

(Jeg vil gerne understrege at jeg intet har mod vægttabsmedicin eller dem der er på. Det er et følsomt emne. Jeg synes bare at man skal vide, hvad man går ind til)

Ref. DOI: 10.1056/NEJMoa2410819

Bh

Henrik

Hvem klarer sig bedst et år efter de er stoppet med vægttabsmedicin?

Minimum halvdelen af dem der tager vægttabsmedicin har ikke planer om at tage den resten af livet, og derfor er det interessant at se på, hvem der klarer sig bedst efter, de er stoppet med medicinen?

EPIC Researh har set på data på +25.000 personer, der har været på vægttabsmedicin. EPIC laver sundhedssoftware og har intet mindre end 325 millioner patienter i deres database.

Resultatet
Undersøgelsen fandt, at patienter med en højere BMI og et større vægttab, mens de var på vægttabsmedicin/GLP-1, var mere tilbøjelige til at opretholde eller fortsætte med at tabe sig efter at have stoppet medicinen. Se fig 1. og fig 2.

Som man kan se på ovenstående figur, var patienter med et BMI på 40 eller derover (ved start på GLP-1) dobbelt så tilbøjelige til at opretholde eller fortsætte med at tabe sig efter et år sammenlignet med patienter med et “normalt” BMI. Forklaringen på dette undersøgte EPIC ikke, men man kan forestille sig at en del af forklaringen skal ses i figur – 2.

Figur 2 viser, at dem der tabte sig mest også havde den største sandsynlighed for at fastholde vægttabet eller tabe sig yderligere. Det kunne være interessant, at se hvordan det ville have set ud, hvis vægttabet var opgjort relativt i forhold til kropsvægten.

Det nok ikke overraskende, at dem med det største BMI taber flest kg. Jeg tror, at vi ville have set en større forskel mellem top og bund mht. andelen der vedligeholder vægten, hvis data var opgjort i forhold til, hvor stor en andel af kropsvægten, der var tabt.

Undersøgelsen blev gennemført af to uafhængige hold, der nåede til de samme konklusioner.

Kommentar
Umiddelbart er jeg positivt overrasket over andelen, der som minimum fastholder vægttab – med forbehold for at vi ikke har et tal på den gruppe af mennesker, der har tabt mindre en 5 lbs.

Store livsforandrende vægttab giver som oftes ekstra motivation, og det vægttab er man også nok mere tilbøjelig til at kæmpe for fremfor et vægttab på 3 kg, som ikke er mærkbart på samme måde – langtfra.

Det fremgår ikke af artiklen om folk selv skulle betale for medicinen som i Danmark. Jo større beløb der skal betales desto større succesrate må man forvente i forhold til den normale vægttabsforskning, hvor at man får det gratis eller måske endda får penge for at deltage.

Motivationen for at kaste sig over vægttabet, må man forvente er større, når man selv skal betale. Og jo mere motiveret man er desto mere sandsynligt er det også, at man gør en aktiv indsats undervejs i forløbet osv.

 

Reference

Bartelt K, Deckert J, Gracianette M, BJ. Patients with Higher Initial BMIs and Greater Weight Loss While on GLP-1s Most Likely to Maintain or Continue Weight Loss After Stopping GLP-1s . Epic Research. https://epicresearch.org/articles/patients-with-higher-initial-bmis-and-greater-weight-loss-while-on-glp-1s-most-likely-to-maintain-or-continue-weight-loss-after-stopping-glp-1s. Accessed on October 9, 2024.

Supersæt: kortere træning men samme fremgang

Supersæt bliver ofte benyttet, hvis tiden er knap, men går det udover styrken og muskelmassen i forhold til ikke at super-sætte? Det har en amerikansk forskergruppe med den respekterede styrketræningsguru og professor Brad Schoenfeld i spidsen undersøgt nærmere. Supersæt er en træningsteknik, hvor man laver to eller flere øvelser i træk uden nogen pause imellem

Billedet er fra askmen.com

Læs mere

Vægttab skal IKKE baseres på viljestyrke!

Jeg hører ofte følgende om vægttab: ”bare luk munden og let røven. Hvor svært kan det være?”  Men det er en misforståelse, at tro, at et varigt vægttab skal baseres på viljestyrke.

Fokuser ikke på viljestyrken
Viljestyrke kan sagtens bruges til et her-og-nu-vægttab, men hvis det også skal holde på lang sigt, er et vægttab baseret på viljestyrke ikke vejen frem.

Vi bruger viljestyrken på at gøre ting vi ikke har lyst til, og det skal man ikke basere sit vægttab på. Det bliver for svært, hvis hver dag er en kamp. Derudover er viljestyrken en begrænset ressource, som godt kan blive drænet af andre ting i løbet af dagen og når “tanken er tom” så er tanken tom. Læs mere

Går det udover livskvaliteten at holde et større vægttab?

At tabe sig er ikke nemt, men at holde vægttabet efterfølgende er endnu sværere. Ifølge forskningen kan man få det indtryk, at det faktisk er en umulig opgave, men vi ved at det naturligvis lykkes for nogen, men har det/er det så kampen værd for disse mennesker?

Det giver god mening at tro, at det kan gå udover livskvaliteten, da man skal kæmpe mod en urgammel biologi f.eks. en øget appetit, indgroede vaner, omgivelser, tilgængelighed, kultur mv.

Hvordan har jeg undersøgt det?
For nogle år tilbage lavede jeg en spørgeskemaundersøgelse rettet mod personer, der har tabt +15 kg og holdt dette vægttab i minimum 5 år. Spørgeskemaet blev sendt ud via mine platforme på de sociale medier .

630 personer fra hele landet har svaret på spørgeskemaet heraf 72% kvinder, 20% mænd og 8 % ”andet”. Aldersfordelingen ses nedenfor

AlderProcent
18-24 år2%
25-34 år26%
35-44 år40%
45-54 år25%
55-64 år7%
65 år og derover0%

 

BMI på respondenter

 

 

Antal kg respondenterne har tabt

(Respondenter der har tabt <15 kg er blevet filtreret fra i efterfølgende databehandling)

 

Hvor lang tid har respondenterne holdt vægttabet

(Respondenter der har holdt vægttabet <5 år er blevet filtreret fra i den efterfølgende databehandling)

 

Livskvalitet og har det været anstrengelserne værd
Overordnet svarer 21% af respondenterne at fokus på vægttab, træning etc. udgør et problem deres livskvalitet men 95% mener at det har været anstrengelserne værd. 4% svarer ”hverken/eller” mens 1% ikke mener at det ikke har været det værd.

Mht. de respondenter, som oplever at fokus på vægttab, træning etc. påvirker deres livskvalitet negativt, tegner der sig en tendens til:

  • Der er flere kvinder end mænd
  • Har holdt vægttabet i kortere tid
  • Vejer sig oftere
  • Har lidt højere BMI
  • Lidt flere har tabt sig +30 kg
  • Ingen aldersforskel
  • Flere der tæller kalorier

37,3% af dem der oplever at fokus på vægttab, træning etc. påvirker deres livskvalitet negativ tæller kalorier mod 22,4% for alle respondenterne. For vejninger en eller flere gange dagligt er tallet hhv. 16,6% og 15,2%. For fedmeopererede er tallet hhv. 12,6% og 8,6%.

Min holdning
Først og fremmest er jeg meget glad for at se, at 95% mener at vægttabet har været anstrengelserne værd og kun 1% synes det modsatte (4% svarer ”hverken/eller”). Det overrasker mig i den grad positivt.

Ca. 8 ud af 10 svarer at det daglige fokus på kost mv. ikke går ud over livskvaliteten. Det betyder dog stadig at 21% mener, at dette fokus på kost går ud over deres livskvalitet (har dog stadig været vægttabet værd for de fleste i den gruppe).

Det her er kun data for dem der har “klaret den” og en af årsagerne til det i mine øjne relativt positive billede, kan skyldes, at hvis man holder vægttabet efter fem år, har sandsynligvis man fundet en livsstil, man kan leve med ellers havde det det nok ikke holdt i så lang tid.

Min erfaring siger mig, at alt for få mennesker glemmer at indtænke vægtvedligeholdelsen fra start. Der bliver kun tænkt vægttab og et vægttab holder desværre ikke sig selv.

Du er meget velkommen til at skrive til mig info@henrikduer.dk, hvis du har kommentarer til ovenstående.

Bh
Henrik
 

 

Tre myter om styrketræning

Myte 1: No pain no gain
En meget udbredt opfattelse er, at hvis man har ømme muskler, så har det været en god træning, men sådan forholder det sig ikke. Ømhed er et tegn på at du har lavet noget uvant eksempelvis en nye øvelse, skruet op for belastningen eller mængden af træningen, og det er nødvendigvis ikke lig med en god træning.

Faktisk kan man blive så øm at det går ud over den næste træning og i meget sjældne tilfælde kan der opstå en potentiel livsfarlig tilstand kaldet rhabdomyolysis. Med andre ord lad være med at bruge ømhed som et pejlemærke. Følger du et program med en fornuftig progression i forhold til dit udgangspunkt skal resultaterne nok komme uden ømhed.

Myte 2: Jeg laver ikke styrketræning fordi, at jeg er bage for at blive for stor
Min erfaring er, at nogle kvinder afholder sig fra styrketræning, da de er bange for at blive for store, men det er der ingen grund til. Det, at øge muskelmassen er en langsommelig proces. Skærer vi alle over en kam, så kan kvinder og mænd i starten af et styrketræningsforløb typisk øge deres muskelmasse med hhv. 0,5 og 1,0 kg om måneden. Kvinder i den lave ende og mænd i den høje ende. Herefter falder tempoet i takt med at man bliver mere veltrænet.

Det tager dermed sagt lang tid at blive ”stor”, så du kan nå at stoppe i tide.  Man bliver kun stor og muskuløs efter år med målrettet styrketræning. Bemærk at der er stor individuel forskel på, hvor meget man kan øge sin muskelmasse med. Nogle responderer meget hurtigere end andre på styrketræning – og omvendt.

 

Myte 3: Fedt bliver ikke omdannet til muskler – og omvendt
Når folk begynder at træne, mærker de ofte at forholdet mellem muskler og fedt ændres men det skyldes IKKE at fedt bliver til muskler. Jeg kan forstå, at det måske føles sådan men sandheden er at det to forskellige typer væv ,og det kan der ikke ændres på. Det, der sker er at musklerne vokser samtidig med at fedtdepoterne bliver mindre.

God træning

Sådan får du succes med de nye “slikråd” (Fem håndfulde om ugen) fra Fødevarestyrelsen

Hvis du har set Fødevarestyrelsens nye kampagne ”5 håndfulde om ugen”, så har du måske tænkt det var en nærmest umulig opgave. De fleste af os har nemlig ikke en naturlig stopklods for søde sager, præcis som vi har det hvis noget er salt, surt eller bittert. Derfor er det nærmest uhyggeligt nemt både at spise sødt for ofte og i for store mængder, men hvad kan man så gøre? Det har vi 5 bud på her:  

Læs mere

Hvor godt virker vægttabsmedicin?

Vægttabsmedicin er kommet for at blive, og vi har sandsynligvis kun skrabet overfladen mht. hvad den kan give af vægttab, men hvor effektiv er den nuværende vægttabsmedicin? Det afhænger i den grad af øjenene der ser. 

Det kliniske relevante vægttab
Et klinisk relevant vægttab er lig med et vægttab på minimum 5% af kropsvægten dvs. at hvis man f.eks. vejer 120 kg og taber 5% af kropsvægten, har man tabt 6 kg. Ser man på Wegovys tal (fig 1) så oplever 86,4 % et vægttab på mere end 5% over 68 uger. Bemærk dog at tallet er 31,5% for placebogruppen.

På figuren kan man også se at 50,5% af patienterne på Wegovy opnår et vægttab på minimum 15% af kropsvægten. Et vægttab på 15% af kropsvægten svarer til -18 kg for vores person på 120 kg, og set med de øjne ser det umiddelbart godt ud.

 

Læs mere