Vores supermarkeder er designet mhb. på at vi køber mere end planlagt. De er eksperter i adfærdsdesign og er du ikke på vagt, kan du nemt falde i deres fælder. Ved at manipulere med tilbud, placering i butikken, hyldemeter og indpakning kan de få dig til at putte ting i kurven, som ikke var planlagt.

Er det kommet i kurven kommer det også med hjem og så er sandsynligheden for, at det bliver spist meget større.

Så her er et lille trick, der kan spare dig for en masse kalorier og ikke mindst penge.

Næste gang at du er i supermarkedet og skal til at putte en vare ned i kurven, så spørg dig selv “er det nu nødvendigt?”, “er det virkelig det værd”. Hvis du kan du svare “ja” kan du komme det i kurven og er svaret “nej”, lader du varen stå på hylden.

Hvor mange gange vil du mon sige “ja”det er nødvendigt” og “ja det er virkelig det værd”, når du står med f.eks. kiks, chokolade, chips eller slik i hånden.

Dermed ikke sagt at du ikke må købe de ting, men jeg vil gerne have at du reflektere over om dine indkøb nu også er hensigtsmæssige ellers det din automatpilot, der styrer din indkøb og ikke dig.

Held og lykke i supermarkedet

Minimum halvdelen af dem der tager vægttabsmedicin har ikke planer om at tage den resten af livet, og derfor er det interessant at se på, hvem der klarer sig bedst efter, de er stoppet med medicinen?

EPIC Researh har set på data på +25.000 personer, der har været på vægttabsmedicin. EPIC laver sundhedssoftware og har intet mindre end 325 millioner patienter i deres database.

Resultatet
Undersøgelsen fandt, at patienter med en højere BMI og et større vægttab, mens de var på vægttabsmedicin/GLP-1, var mere tilbøjelige til at opretholde eller fortsætte med at tabe sig efter at have stoppet medicinen. Se fig 1. og fig 2.

Som man kan se på ovenstående figur, var patienter med et BMI på 40 eller derover (ved start på GLP-1) dobbelt så tilbøjelige til at opretholde eller fortsætte med at tabe sig efter et år sammenlignet med patienter med et “normalt” BMI. Forklaringen på dette undersøgte EPIC ikke, men man kan forestille sig at en del af forklaringen skal ses i figur – 2.

Figur 2 viser, at dem der tabte sig mest også havde den største sandsynlighed for at fastholde vægttabet eller tabe sig yderligere. Det kunne være interessant, at se hvordan det ville have set ud, hvis vægttabet var opgjort relativt i forhold til kropsvægten.

Det nok ikke overraskende, at dem med det største BMI taber flest kg. Jeg tror, at vi ville have set en større forskel mellem top og bund mht. andelen der vedligeholder vægten, hvis data var opgjort i forhold til, hvor stor en andel af kropsvægten, der var tabt.

Undersøgelsen blev gennemført af to uafhængige hold, der nåede til de samme konklusioner.

Kommentar
Umiddelbart er jeg positivt overrasket over andelen, der som minimum fastholder vægttab – med forbehold for at vi ikke har et tal på den gruppe af mennesker, der har tabt mindre en 5 lbs.

Store livsforandrende vægttab giver som oftes ekstra motivation, og det vægttab er man også nok mere tilbøjelig til at kæmpe for fremfor et vægttab på 3 kg, som ikke er mærkbart på samme måde – langtfra.

Det fremgår ikke af artiklen om folk selv skulle betale for medicinen som i Danmark. Jo større beløb der skal betales desto større succesrate må man forvente i forhold til den normale vægttabsforskning, hvor at man får det gratis eller måske endda får penge for at deltage.

Motivationen for at kaste sig over vægttabet, må man forvente er større, når man selv skal betale. Og jo mere motiveret man er desto mere sandsynligt er det også, at man gør en aktiv indsats undervejs i forløbet osv.

Reference

Bartelt K, Deckert J, Gracianette M, BJ. Patients with Higher Initial BMIs and Greater Weight Loss While on GLP-1s Most Likely to Maintain or Continue Weight Loss After Stopping GLP-1s . Epic Research. https://epicresearch.org/articles/patients-with-higher-initial-bmis-and-greater-weight-loss-while-on-glp-1s-most-likely-to-maintain-or-continue-weight-loss-after-stopping-glp-1s. Accessed on October 9, 2024.

Myte 1: No pain no gain
En meget udbredt opfattelse er, at hvis man har ømme muskler, så har det været en god træning, men sådan forholder det sig ikke. Ømhed er et tegn på at du har lavet noget uvant eksempelvis en nye øvelse, skruet op for belastningen eller mængden af træningen, og det er nødvendigvis ikke lig med en god træning.

Faktisk kan man blive så øm at det går ud over den næste træning og i meget sjældne tilfælde kan der opstå en potentiel livsfarlig tilstand kaldet rhabdomyolysis. Med andre ord lad være med at bruge ømhed som et pejlemærke. Følger du et program med en fornuftig progression i forhold til dit udgangspunkt skal resultaterne nok komme uden ømhed.

Myte 2: Jeg laver ikke styrketræning fordi, at jeg er bage for at blive for stor
Min erfaring er, at nogle kvinder afholder sig fra styrketræning, da de er bange for at blive for store, men det er der ingen grund til. Det, at øge muskelmassen er en langsommelig proces. Skærer vi alle over en kam, så kan kvinder og mænd i starten af et styrketræningsforløb typisk øge deres muskelmasse med hhv. 0,5 og 1,0 kg om måneden. Kvinder i den lave ende og mænd i den høje ende. Herefter falder tempoet i takt med at man bliver mere veltrænet.

Det tager dermed sagt lang tid at blive ”stor”, så du kan nå at stoppe i tide.  Man bliver kun stor og muskuløs efter år med målrettet styrketræning. Bemærk at der er stor individuel forskel på, hvor meget man kan øge sin muskelmasse med. Nogle responderer meget hurtigere end andre på styrketræning – og omvendt.

Myte 3: Fedt bliver ikke omdannet til muskler – og omvendt
Når folk begynder at træne, mærker de ofte at forholdet mellem muskler og fedt ændres men det skyldes IKKE at fedt bliver til muskler. Jeg kan forstå, at det måske føles sådan men sandheden er at det to forskellige typer væv ,og det kan der ikke ændres på. Det, der sker er at musklerne vokser samtidig med at fedtdepoterne bliver mindre.

God træning

Vægttabsmedicin er kommet for at blive, og vi har sandsynligvis kun skrabet overfladen mht. hvad den kan give af vægttab, men hvor effektiv er den nuværende vægttabsmedicin? Det afhænger i den grad af øjenene der ser. 

Det kliniske relevante vægttab
Et klinisk relevant vægttab er lig med et vægttab på minimum 5% af kropsvægten dvs. at hvis man f.eks. vejer 120 kg og taber 5% af kropsvægten, har man tabt 6 kg. Ser man på Wegovys tal (fig 1) så oplever 86,4 % et vægttab på mere end 5% over 68 uger. Bemærk dog at tallet er 31,5% for placebogruppen.

På figuren kan man også se at 50,5% af patienterne på Wegovy opnår et vægttab på minimum 15% af kropsvægten. Et vægttab på 15% af kropsvægten svarer til -18 kg for vores person på 120 kg, og set med de øjne ser det umiddelbart godt ud.

Læs mere →