Mine tre vigtigste tips til flad mave

Der er vel ikke nogen i denne verden, som ikke drømmer om at have en flad mave. I dette indlæg kommer jeg med mit bud på, hvad der skal til – og nej det har intet med mavebøjninger at gøre:-)

To typer fedtdepoter
For at få en flad mave skal mængden af underhudsfedtet på maven og organfedt ned. Specielt organfedtet er mere hormonelt påvirket end f.eks. underhudsfedtet på kroppen. Selvom fedttab er under hormonel indflydelse og organfedt ryger hurtigere end underhudsfedtet, er det ikke noget du skal spekulere yderligere på. Når du laver et sundt vægttab, sker tingene helt automatisk. Nedenstående tre ting er en del af flad-mave-strategien eller for den sags skyld et ganske almindelig sundt vægttab:

Råd nr 1: undgå stress (Har ikke problemer med stress gå videre til punkt nr. 2)
Hvis du har problemer med stress, er det fundamentalt, at du først og fremmest fokusere får den udfordring løst. Ikke så meget fordi at stress øger risikoen for lagring af organfedt (hvilket det sansynligvis gør), men fordi at stress går ud over ALT i ens liv inkl. mulighederne for at træne, spise sundt og få en flad mave. Dermed ikke sagt at du ikke må gøre en indsats på det område. Det må bare ikke bidrage til mere stress.

Råd nr 2. Sov godt
Kronisk mangel på søvn dræner din energi og overskud og ligesom stress øger det risikoen for deponering af fedt omkring dine organer. Din præstationsevne på jobbet og andre steder falder drastisk og lysten til at træne og lave mad er på størrelse med en ært. Derudover vokser sukkertrangen ofte i takt med, hvor træt du er. Fokuser derfor altid på at sove godt. Det er stærkt undervurderet. Gode råd til bedre søvn finder du her: http://www.scansleep.dk/omsvn/gode-raad-om-soevn/10-gode-raad-om-soevn/

Råd nr. 3 Skab et kalorieunderskud
Fundamentet for enhvert fedttab er et kalorieunderskud. Det sundeste fedttab får du ved at kombinere kost og motion. Uden motion bliver dit vægttab ikke sundt. Du kender kostrådene (undgå sukker, spis proteinrigt, flere grøntsager, en portion, få fuldkorn, hold styr på kalorierne osv) og mht motionen er det optimalt at kombinere styrke- og konditionstræning for at få maksimal effekt. Husk at få pulsen godt op et par gang om ugen. For mere deltajerede kost- og træningsråd kan du tjekke mine tidligere blogposts om dette.

Kort fortalt: hvis du gerne vil have en flad mave, er det bare et normalt sundt fedttab, du skal fokusere på. Ikke så meget hokus pokus men kun sund fornuft.

God træning:-)

1 svar
  1. Pia giordano
    Pia giordano says:

    Jeg kan intet finde om værdierne for fedtet rundt om maven? Mit er 4 iflgen vægt der også måler fedtprocent, muskelmasse osv.
    Mit fedtprocent er 29, jeg er 42, taljemål et 0,69.

    Hvad må fedt om maven max være? Derpå vel være en max for macefet når det nu står på de fleste professionelle vægte?

    Håber at du kan svare på det.
    Hilsen
    Pia

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar